Vi er i gang med at opdatere siden. Vi tager forbehold for eventuelle fejl.
Du kan se vilkårene for forsikringen i reglerne for din pensionsordning, som du finder på siden regler og vedtægter
Dødsfaldssum er en tilvalgsforsikring, der bliver udbetalt som et skattefrit engangsbeløb til dine nærmeste pårørende, hvis du dør, inden du er fyldt 67 år.
Hvor mange penge, dine nærmeste får, afhænger af hvor høj en dækning, du har valgt.
Omfattede medlemmer
Siden er kun relevant for dig, der har Den Fleksible Pensionsordning med gennemsnitsrente eller Den Fleksible Pensionsordning med markedsrente og indbetaler mere end 1.500 kroner om måneden til din pensionsopsparing.
Standarddækning og tilpasningsmuligheder
Dødsfaldssum er ikke en del af standardpakken for din pensionsordning.
Du kan tilvælge forsikringen og sikre dine nærmeste en skattefri engangsudbetaling, der kan være op til 200 procent af din årsløn, hvis du dør, inden du er fyldt 67 år. Dog maksimalt 2.000.000 kroner.
Afhængigt af, hvem der får udbetalt penge fra forsikringen, kan det ske, at der skal betales boafgift af beløbet.
På din personlige side kan du til enhver tid se dine forsikringer.
Ønsker du at tilpasse dine forsikringer, skal du kontakte os
Udbetaling af forsikringen
Hvis du dør, inden du er fyldt 67 år, kontakter vi dine pårørende og vejleder dem om, hvordan de får forsikringen udbetalt.
Dine pårørende er naturligvis velkomne til at kontakte os, hvis de har spørgsmål til forsikringen.
Det med småt
Vil du vide mere om, hvordan forsikringerne i din pensionsordning dækker dig, kan du til enhver tid læse de gældende vilkår i det relevante regelsæt for din pensionsordning.
Søg rådgivning når du er i tvivl
Har du spørgsmål til dine forsikringer, kan du altid kontakte vores rådgivere.