Cases

Mona: Stress

Mona, 42 år, er erfaren psykolog med over ti års erfaring. Hun blev sygemeldt med stress, men efter et fem måneders forløb hos en sundhedsrådgiver vendte hun tilbage til sin arbejdsplads.

Monas historie

Mona har været ansat som psykolog på samme arbejdsplads i ti år. Over længere tid oplevede hun tiltagende stresssymptomer – søvnproblemer, koncentrationsbesvær, træthed og følelsesmæssig overbelastning – udløst af øget arbejdspres, uklare opgaveprioriteringer og manglende støtte fra nærmeste leder. Det førte til en delvis sygemelding, hvor hun havde samtaler med egen læge.

Det blev aftalt, at Mona henvises til en psykolog, som arbejdede med stabilisering af hendes psykiske tilstand, afklaring af belastningsfaktorer og implementering af kompenserende strategier.

Samtidig blev arbejdspladsen inddraget med henblik på fastholdelse, justering af opgaver, skånehensyn og gradvis optrapning af arbejdstid. Tiltagene blev løbende evalueret og justeret.

Forløbet varede fem måneder. Mona modtog psykologsamtaler og løbende opfølgning fra en sundhedsrådgiver, som også deltog i møder på arbejdspladsen. Ved afslutning var Mona fuldt raskmeldt og tilbage i arbejde.

Mogens: Senfølger efter hjernerystelse

Mogens, 36 år, arbejder som forsker på et stort universitet. Efter en hjernerystelse i forbindelse med et cykelstyrt havde han flere mislykkede forsøg på at vende tilbage i arbejde. Efter et syv måneders forløb med en sundhedsrådgiver som tovholder vendte han fuldt tilbage til sin arbejdsplads.

Mogens’ historie

Mogens oplevede senfølger efter hjernerystelsen: konstant hovedpine, udtalt træthed, hukommelsesbesvær samt lyd- og lysfølsomhed. Hver gang han forsøgte at genoptage arbejdet, forværredes symptomerne, og han måtte sygemelde sig igen.

Han blev henvist til en neuropsykolog med fokus på symptomlindring, energiforvaltning og kompenserende strategier i både arbejds- og privatliv. Der blev arbejdet med sygdomsforståelse – herunder at midlertidige symptomforværringer kan være ufarlige og en del af vejen tilbage til arbejde.

På grund af vedvarende hovedpine blev han samtidig henvist til osteopat med henblik på smertereduktion og en plan for mere bevægelse i hverdagen.

Arbejdspladsen blev inddraget, så der kunne lægges en trinvis tilbagevendingsplan (opgaver, arbejdstid og skånehensyn), som blev evalueret og løbende justeret. En fast tovholder (sundhedsrådgiver) koordinerede indsatserne og deltog i relevante møder.

Forløbet varede syv måneder. Mogens modtog psykologsamtaler og osteopatisk behandling, hvilket reducerede symptomerne markant. Med løbende opfølgning fra sundhedsrådgiveren opnåede han ved forløbets afslutning at blive fuldt raskmeldt og tilbage i arbejde.

Lise: Neurodivergens

Lise er 43 år og arbejder som specialkonsulent. Efter flere stresssygemeldinger blev hun udredt med ADHD, som vanskeliggør overblik, struktur og tidsestimering. I et tre måneders forløb med en sundhedsrådgiver lærte hun konkrete mestringsstrategier og energiforvaltning, og det forebyggede et nyt sygefravær.

Lises historie

Lise er 43 år. Hun er uddannet cand.mag. og arbejder i en forvaltning. Hun har gennem sit arbejdsliv været sygemeldt med stress, og ved seneste sygemelding blev hun diagnosticeret med ADHD. Lise oplever, at hun har svært ved at få sine arbejdsopgaver løst, og at en svækket tidsfornemmelse medfører forsinkelser til samtaler, møder og leverancer. Hun mærker kollegers frustration over dette, hvilket giver hende en følelse af utilstrækkelighed og et konstant alarmberedskab.

Lise får hjælp af en sundhedsrådgiver.

I forløbet fik Lise:

• bedre sygdomsforståelse og konkrete strukturværktøjer (planlægning, prioritering, tidsblokke).
• arbejde med energiforvaltning, pauser og realistisk tempo, så hun kunne være effektiv hele dagen og undgå at “køre tør” tidligt.
• værktøjer til at forebygge tab af overblik og håndtere følelsesmæssige reaktioner, når trætheden melder sig.
• mestring af opmærksomhedsforstyrrelse herunder strategier til fokus og håndtering af afbrydelser.

Arbejdsgiver blev inddraget med det formål at skabe en bedre forståelse for Lises udfordringer. Der blev etableret de fornødne rammer for opgaver, deadlines og skånehensyn, så Lise bedre kunne løse sine opgaver.

Forløbet varede tre måneder. Lise var tilknyttet en tovholder (sundhedsrådgiver), der koordinerede indsatserne og deltog i relevante møder. Resultatet var forebygget sygefravær, mere stabil opgaveløsning på arbejdspladsen og bedre balance i hverdagen.

Selma: Ung i arbejdslivet

Selma er 27 år og nyuddannet gymnasielærer. Hun har haft svært ved at finde balancen mellem privat- og arbejdsliv samt at afkode arbejdspladsens krav. Det har medført sporadisk sygefravær, angstanfald og depressive symptomer. I et fire måneders forløb med en sundhedsrådgiver fik hun redskaber til at mestre arbejdslivet uden sygefravær.

Selmas historie

27-årige Selma arbejder som gymnasielærer. Over tid har hun oplevet længerevarende arbejdsmæssig belastning med høje krav, lav grad af støtte og ringe balance mellem arbejds- og privatliv. Det har ført til stress og efterfølgende angst- og depressionssymptomer samt gentagne sygefravær.

Hun får samtaler hos en psykolog med fokus på stabilisering af helbredet, opbygning af psykisk robusthed og genopbygning af faglig selvtillid – samt troen på sin evnen til at løse opgaverne.

Parallelt tilknyttes hun en sundhedsrådgiver, der giver uvildig sparring om udfordringer på arbejdspladsen og i privatlivet og støtter op om troen på egne evner. Forløbet strækker sig over fire måneder med løbende opfølgning for at sikre progression. Selmas trivsel var markant bedre ved forløbets afslutning, hvor hun fik generhvervet troen på egne kompetencer og faglighed. Selma fik implementeret nogle kompenserende strategier i de perioder med øget arbejdspres, så det ikke påvirkede hendes trivsel.

Formålet med indsatsen for de unge på arbejdsmarkedet er derfor essentielt for at forebygge, at midlertidige udfordringer – som stress, psykisk mistrivsel eller manglende tilknytning – udvikler sig til varige barrierer. Det handler om at støtte den unge i at bevare motivation, struktur og troen på egne evner gennem individuelt tilpassede forløb.