Et skatteidentifikationsnummer er et nummer, som bliver brugt til at identificere den enkelte skatteyder. Hvis du boede i Danmark, ville dit danske CPR-nummer være dit skatteidentifikationsnummer.
I andre lande har man særlige skatteidentifikationsnumre, som kun bruges i forbindelse med skat. Disse kaldes ofte TIN, der betyder Tax ldentification Number.
Når du bor i udlandet og har en pensionsordning i Danmark, er det lovpligtigt, at vi som pensionskasse indberetter oplysninger om din ordning til den danske skattestyrelse. For at kunne indberette disse informationer skal vi kende dit skatteidentifikationsnummer.
Du kan få hjælp til, hvordan du finder skatteidentifikationsnummeret i det land, hvor du bor, på OECDs hjemmeside.
Du kan sende os dit skatteidentifikationsnummer ved at udfylde vores kontaktformular via knappen herunder og gøre følgende:
- Vælg feltet "personlig rådgivning" og tryk på knappen "næste".
- Vælg emnet "Skatteidentifikationsnummer (TIN)", udfyld de resterende felter og tryk på knappen "send".