Hvis du modtager udbetalinger fra din forsikring ved nedsat erhvervsevne (invalidepension), kan du blive modregnet i din udbetaling fra os, hvis du har en indtjening, der overstiger dit bundfradrag.

Modregningsreglerne for arbejdsindtægt sikrer, at der ofte er et økonomisk incitament til at arbejde for den resterende erhvervsevne såvel inden for eget uddannelses- og fagområde som uden for eget fagområde.

Hvilke modregningsregler der gælder for dig, afhænger af din pensionsordning.

Er du i tvivl om, hvilken pensionsordning du har, kan du til enhver tid se det på din personlige side

Modregningsregler

Modregning: AlfaPension

Har du AlfaPension, bliver du først modregnet, når din arbejdsindtægt overstiger dit bundfradrag. Fradraget svarer til den aktuelle indbetalingsgrænse for ratepension

Indtægt over bundfradraget

Du har et bundfradrag, der svarer til indbetalingsgrænsen for ratepensionen. Tjener du mere end bundfradraget, bliver du modregnet 25 øre for hver krone, du tjener, der overstiger fradraget.

Indtægt over 80 procent af tidligere løn

Hvis dine udbetalinger fra os plus din arbejdsindtægt (efter førnævnte modregning) svarer til mere end 80 procent af din tidligere pensionsgivende løn, bliver du modregnet 50 øre for hver krone, der overstiger denne grænse.

Modregning: Tidligere pensionsordninger

Har du Den Gamle Pensionsordning eller Den Fleksible Pensionsordning, bliver du først modregnet, når din arbejdsindtægt overstiger dit bundfradrag. Fradraget tager udgangspunkt i den aktuelle indbetalingsgrænse for ratepension

Fuld dækning ved nedsat erhvervsevne

Du har et bundfradrag, der svarer til indbetalingsgrænsen for ratepensionen. Tjener du mere end bundfradraget, bliver du modregnet 50 øre for hver krone, du tjener, der overstiger fradraget.

Halv dækning ved nedsat erhvervsevne

Du har et fradrag, der svarer til to gange indbetalingsgrænsen for ratepensionen. Tjener du mere end bundfradraget, bliver du modregnet 25 øre for hver krone, du tjener, der overstiger fradraget.

Eksempler på modregning

Eksempel på modregning: AlfaPension

Vil du vide, hvor meget du bliver modregnet, hvis du forventer at tjene X-antal kroner om måneden ved siden af dine udbetalinger ved nedsat erhvervsevne, skal du kontakte en rådgiver.

Kontakt os

Eksempler på modregning: Tidligere pensionsordninger

Her finder du eksempler på, hvor meget du vil blive modregnet, hvis forventer at tjene 20.000 kroner om måneden ved siden af dine udbetalinger ved nedsat erhvervsevne.

Fuld dækning ved nedsat erhvervsevne

Du bliver modregnet 50 øre for hver krone, du tjener, der overstiger dit bundfradrag.

Forventet månedlig indtægt før skat = 20.000 kroner.

Månedligt bundfradrag (65.500 / 12) = 5.458,33 kroner.

Beløb over bundfradraget (20.000 - 5.458,33) = 14.541,67 kroner.

Månedlig modregning (14.541,67 * 0,5) = 7.270,84 kroner.

Halv dækning ved nedsat erhvervsevne

Du bliver modregnet 25 øre for hver krone, du tjener, der overstiger dit bundfradrag.

Forventet månedlig indtægt før skat = 20.000 kroner.

Månedligt bundfradrag (131.000 / 12) = 10.916,66 kroner.

Beløb over bundfradraget (20.000 - 10.916,66) = 9.083,34 kroner.

Månedlig modregning (9.083,34 * 0,25) = 2.270,84 kroner.