Vores pensionsordning Alfa er et såkaldt livscyklusprodukt, hvor vi automatisk tilpasser risikoen efter alder. Det betyder, at din risiko løbende bliver tilpasset og mindsket, efterhånden som du bliver ældre.
Sammenlignet med vores tidligere pensionsordninger ender du forventeligt med en større opsparing, når du går på pension. Det skyldes, at du med Alfa har en højere gennemsnitlig risiko. Den forøgede risiko ligger, mens du er ung, og der er lang tid til, at du skal bruge din opsparing.
Udover at have livscyklus kan du også vælge mellem tre risikoprofiler, så din pensionsopsparing passer bedst muligt til din øvrige privatøkonomi.
Herunder kan du se et eksempel på, hvordan livscyklus tilpasser investeringsfordelingen i takt med, at du bliver ældre.