Levealderen og restlevetiden er afgørende faktorer, når vi beregner udbetalingerne til din pension. Herunder forklarer vi, hvordan vi beregner den forventede levealder og dermed restlevetiden.
Hvad er restlevetid, og hvordan beregner vi den egentlig?
Restlevetid er en todimensionel faktor, der afhænger af både alder og kalendertid. Lad os tage et eksempel:
I 2023 estimerer vi, at en 67-årig person har en restlevetid på 22,5 år, hvilket betyder, at der er en forventning om, at vedkommende lever til han/hun er 89,5 år. Dog viser beregningerne, at en 89-årig i gennemsnit lever yderligere i seks år. Så selvom restlevetiden stiger med alderen, kan den variere baseret på forskellige faktorer.
Hvordan beregner vi præcis denne restlevetid?
Vi tager udgangspunkt i Finanstilsynets levetidsmodel, der analyserer den gennemsnitlige dødelighed blandt danske forsikrede i de seneste fem år. Denne model bliver korrigeret for det observerede mønster i AkademikerPensions medlemsskare, da akademikere generelt lever længere. Vi tager også højde for forventede ændringer i dødelighed i de kommende år ved at bruge Finanstilsynets forbedringsrate pr. alder og køn, baseret på udviklingen de seneste 20 år i den danske befolkning.
Hvor ofte beregner vi denne restlevetid?
Normalt er restlevetiden fastlagt i tegningsgrundlaget, og vi forventer overordnet, at de gælder fremadrettet, medmindre udviklingen ændrer forudsætningerne. Vi evaluerer årligt disse forudsætninger i forhold til det faktiske mønster for at sikre nøjagtigheden af vores beregninger.
Hvordan påvirker ægtefællepensionen udbetalingerne?
Når vi tager hensyn til levetiderne, forventer vi også, at ægtefæller lever længere. Derfor skal vores midler kunne holde til både livrenten til medlemmet og eventuelle udbetalinger til ægtefællen efter medlemmets bortgang.
Nogle medlemmer kan undre sig over, hvorfor vi ikke bare antager en kortere levetid - eksempelvis 80 år - så de kan nyde deres opsparing, mens de er aktive. Men det er vigtigt at forstå, at skatteloven kræver, at udbetalingerne bliver fordelt jævnt over restlevetiden. Dette gør det umuligt at fremskynde udbetalingerne.
Er levealderen i Danmark ikke faldet de seneste år?
Ja, Men over en periode på 150 år har der været en generel stigning i levealderen. Vores prognoser er baseret på en forventning om, at denne tendens vil fortsætte, selvom udviklingstakten sandsynligvis bliver lavere på baggrund af de seneste års data.
Har pensionskassen råd til at dække det store økonomiske sikkerhedsnet, der er forbundet med de beregnede lange levetider?
Ja, det har vi. Og det er vigtigt at bemærke, at vi løbende overvåger vores for at undgå over- eller underskud. Pt. viser beregningerne kun et marginalt overskud, og dette bruges til at justere restudbetalingerne og ikke til at opbygge et sikkerhedsnet. Vores kostprispolitik sikrer, at alle forsikringerne hviler i sig selv, så de hverken belaster kollektivet eller genererer overskud.
|
Alder |
Middel levetid |
Middel restlevetid |
|
25 |
92,75 |
67,75 |
|
30 |
92,33 |
62,33 |
|
35 |
91,91 |
56,91 |
|
40 |
91,41 |
51,41 |
|
45 |
90,89 |
45,89 |
|
50 |
90,35 |
40,35 |
|
55 |
89,92 |
34,92 |
|
60 |
89,60 |
29,60 |
|
65 |
89,47 |
24,47 |
|
70 |
89,58 |
19,58 |
|
75 |
89,94 |
14,94 |
|
80 |
90,96 |
10,96 |
|
85 |
93,03 |
8,03 |
|
90 |
95,64 |
5,64 |
|
95 |
98,80 |
3,80 |
|
100 |
102,45 |
2,45 |