AkademikerPension afholdt generalforsamling tirsdag den 28. april 2026, og ligesom de seneste år var det en kombineret fysisk og elektronisk begivenhed.
På generalforsamlingen kunne du hilse på AkademikerPensions bestyrelse og møde formand, Tobias Bornakke Bramsen, samt administrerende direktør, Jens Munch Holst, som fremlagde årets finansielle resultater.
Dato for generalforsamlingen
Tirsdag den 28. april 2026 klokken 17.00.
Sted
DGI Byen, Tietgensgade 65, 1704 København V.
Tilmelding
Du modtog en personlig invitation til generalforsamlingen via e-Boks torsdag den 9. april 2026.
Det var muligt at deltage enten fysisk i DGI Byen eller elektronisk hjemmefra.
Generalforsamling 2026 er afholdt.
Medlemsforslag
Alle medlemmer i AkademikerPension kunne stille forslag til den årlige generalforsamling. Deadline for indsendelse af medlemsforslag var den 17. marts 2026 kl. 12.00.
Vi har i år modtaget to medlemsforslag.
Generalforsamling 2026 er afholdt.
Fuldmagt
Det var muligt at afgive en fuldmagt på forhånd, hvis man ikke kunne deltage i generalforsamlingen.
Vi tilbød tre måder at afgive en fuldmagt på ved enten at udfylde en fuldmagt til bestyrelsen, til tredjemand eller som en instruks.
Generalforsamlingen er afholdt.
Fuldmagt til bestyrelsen
Med en fuldmagt til bestyrelsen giver du bestyrelsen fuldmagt til at stemme i overensstemmelse med bestyrelsens anbefalinger.
Instruktionsfuldmagt
Med en instruktionsfuldmagt giver du bestyrelsen instruktion om, hvordan den skal stemme under de enkelte punkter.
Fuldmagt til tredjemand
Med en fuldmagt til tredjemand giver du en navngiven tredjemand fuldmagt til at stemme på dine vegne uden at tage stilling til, hvad der skal stemmes under de enkelte punkter.
Det er dit ansvar som fuldmagtsgiver at sikre, at fuldmagtshaveren er orienteret om fuldmagten og eventuelle særlige stemmeinstruktioner. Pensionskassen har ikke kendskab til, hvilken aftale, der er mellem fuldmagtsgiver og fuldmagtshaver.
Program
Generalforsamlingen begyndte kl.17.00.
Rådgivning og forplejning inden generalforsamling
Mellem klokken 16.00 og 17.00 var det muligt at få en sandwich og lidt at drikke i foyerområdet.
Derudover var der mulighed for at tale med pensionsrådgivere og få vejledning ved vores informationsstand.
Indstilling af nyt særligt sagkyndigt bestyrelsesmedlem
Bestyrelsen indstillede Annette Olesen som nyt særligt sagkyndigt bestyrelsesmedlem for en tre-årig periode.
Dagsorden
- Velkomst og valg af dirigent
- Bestyrelsens beretning
- Forelæggelse af Årsrapport 2025 med ledelsesberetning og revisionspåtegning til godkendelse samt godkendelse af bestyrelsens honorar
- Forslag fra medlemmer
- Forelæggelse og godkendelse af Lønpolitik
- Valg af særligt sagkyndigt bestyrelsesmedlem
- Valg af revision
- Eventuelt
Information om parkering
Du har mulighed for at parkere din bil i et parkeringshus ved DGI Byen, og det koster 44 kroner i timen. Læs mere om parkeringsmuligheder ved at klikke her.
Herunder kan du downloade et kort over DGI Byen, hvor du blandt andet kan se indgangen til DGI Byen og hvordan, du kommer hen til parkeringshuset i bil.
Du skal være opmærksom på, at vi ikke yder parkeringstilskud.
Generalforsamlingen er afholdt.