Onsdag eftermiddag var der masser af nuller på bundlinjen hos AkademikerPension.

Formuen rundede nemlig 150.000.000.000 kroner.

”Vi ved jo godt, at vores og medlemmernes pengetank er velpolstret. Men det er altid rart at se det på skrift. Og 150 milliarder kroner er jo et skarpt hjørne at runde. Det betyder jo, at vores medlemmer ikke skal frygte for deres pensionsudbetalinger. Vores økonomi er bundsolid”, siger direktør, Jens Munch Holst.

Han fortæller, at der er flere faktorer, der er årsag til den stigende formue.

"At vi runder 150 milliarder kroner, er et resultat af stigende nettoindbetalinger fra et støt stigende antal medlemmer og ikke mindst gode afkast mange år i træk”.

Ny kurs for investering i europæiske våbenproducenter

Den nuværende sikkerhedspolitiske situation betyder, at AkademikerPension ændrer sin ansvarlighedspolitik, og åbner for øgede investeringer i europæiske våbenproducenter.

Se webinaret: Er dit afkast i fare på grund af klimakrisen?

Mød meteorolog, klimaekspert og tidligere DR-vært, Jesper Theilgaard, og talsperson for klimaorganisationen Ansvarlig Fremtid, Thomas Meinert Larsen på dette webinar.