Vi har for nyligt udtalt os til pressen om vores investeringer i Israel, og vores udtalelse er desværre blevet vinklet så skarpt, at man kan få den opfattelse, at vi overvejer at ekskludere staten Israel fra vores portefølje. Vi vil derfor præcisere, at vi ikke på nuværende tidspunkt overvejer eksklusion af staten Israel (eller det palæstinensiske selvstyre for den sags skyld).

Vi ser ligesom FN, EU og den danske regering med stor bekymring på denne konflikt og den seneste tids voldshandlinger. Derfor er problemstillingen også blevet drøftet indgående i AkademikerPension. Det er en konflikt, der deler vandene – både i den generelle befolkning og blandt vores 140.000 medlemmer. Derfor læner vi os op ad myndighedernes officielle tilgang til staten Israel, hvor der på nuværende tidspunkt ikke er indført sanktioner mod Israel. 

I forhold til vores kerneforretning, hvor vi investerer cirka 140 milliarder kroner, ønsker vi at undgå at investere penge i virksomheder, som ikke respekterer menneskerettighederne. Derfor har vi ekskluderet en række virksomheder verden over, herunder også virksomheder med aktiviteter i Israel og i de besatte palæstinensiske områder. Vi vurderer løbende, om der er behov for eksklusion af andre konkrete virksomheder.

AkademikerPension i top i ny klimamåling

Med 14 ud af 18 mulige point i ”Økonomisk Ugebrevs Klima Rating for Pensionssektoren i 2025” ryger vi helt til tops.

Hvad mener du om os?

I løbet af sommeren sender vi en ny medlemsundersøgelse ud via e-Boks. Vi bruger din besvarelse til at videreudvikle og forbedre AkademikerPension.