På Finans.dk bliver AkademikerPension kritiseret for at have statsobligationer i lande, der optræder på EU's sorte liste over skattely heriblandt Panama og Trinidad og Tobago.

Så lad os slå fast. Vi anser skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning for underminerende for samfundet.

Men vi anser på ingen måde EU's skatteliste som en facitliste.

Så når vi forsøger at bekæmpe skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning, gør vi det gennem at påvirke de selskaber, der praktiserer dette.

Vi kan ikke påvirke stater

De stater, hvor skatteunddragelse er muligt, kan vi som et dansk pensionsselskab ikke påvirke – staterne ændrer ikke deres skattelovgivning efter, om vi har købt statsobligationer eller ej.

Og på vores hjemmeside er vi meget transparente med, at det netop er selskaber, vi forsøger at påvirke, og vi lover ingen steder at gøre det med stater. Dette er vigtigt at forstå

Men nogle af disse stater vil dog være ekskluderet af andre årsager så som brud på menneskerettigheder m.v., men ikke eksplicit med udgangspunkt i deres skattelovgivning.

Vores forkvinde, Janne Gleerup, udtaler:

"Jeg er meget stolt af den anerkendelse, som vores indsats for at fremme skattetransparens hos store selskaber har fået de seneste år. Præmissen er grundlæggende misforstået. Landene laver jo ikke skattesnyd. De faciliterer, at selskaber kan gøre det, og derfor skal vi som pensionskasse sætte ind overfor selskaberne, hvor vi kan gøre en reel forskel, mens landeproblematikken kun kan løses mellemstatsligt. Det er vi meget transparente om på vores hjemmeside, hvor vi direkte skriver, at vi ikke kan afgrænse vores investeringer fra det store samfundsproblem, som skattely-lande udgør, og hvor lande som USA, Storbritannien og Irland er blandt de værste i verden, og som er lande, hvor langt de fleste pensionskasser har investeringer i. Vi har lagt alt åbent frem på hjemmesiden, så der er på ingen måde tale om en afsløring". 

Alt ligger frit fremme på hjemmesiden

De selskaber, der til gengæld udnytter staters lovgivning og bevidst laver skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning, har vi mulighed for at påvirke, og det gør vi aktivt. Enten gennem aktivt ejerskab eller via frasalg og i sidste ende eksklusion.

Alt det er vi meget transparente om på vores hjemmeside, hvor også alle vores investeringer er lagt frit frem, så enhver kan se, hvilke stater og selskaber vi har investeret i og hvilke stater vi har ekskluderet.

Som det i øvrigt fremgår, har vi ekskluderet et betydeligt antal stater, som er de værste på blandt andet menneskerettigheder, men vi har også investeret i stater, der nok ikke ville blive betegnet som gode, da vi også er nødt at kunne sprede vores investeringer i tilstrækkelig grad for at sikre en fornuftigt risikospredning for vores medlemmers pensionsopsparinger.

Hvilken risikoprofil passer til dig?

Når det handler om pension, er der mange ting, du ikke selv kan styre. Men hvis du har AlfaPension, kan du selv være med til at bestemme, hvor stor risiko du vil tage med din opsparing.

AkademikerPension med milliardinvestering i at afhjælpe boligmanglen i København

Vi er gået sammen med boligudvikleren CPH Village med mål om at skabe op mod 2.000 nye studieboliger inden 2030.