Med selskabers store brug af kunstig intelligens er der også brug for at sikre, at det sker på en ansvarlig måde.
Især når det gælder Alphabet, som er et af verdens største selskaber. For når Alphabet bruger AI i målrettede reklamer, risikerer selskabet at komme i clinch med menneskerettigheder og ligebehandling.
”Som en ansvarlig investor forsøger vi konstant at dreje de selskaber, vi investerer i, i en mere ansvarlig retning. Simpelthen fordi vi tror på, at ansvarligt drevne selskaber på lang sigt giver det bedste afkast”, fortæller vores administrerende direktør, Jens Munch Holst.
Forslag og tale
Derfor har vi sammen med en række aktionærer stillet et aktionærforslag, som skal få Alphabet til at tage ansvar for, hvordan deres brug af kunstig intelligens i målrettede reklamer påvirker menneskerettigheder.
I forslaget beder vi selskabet få lavet en uafhængig vurdering af både de nuværende og mulige konsekvenser. Alphabet skal offentliggøre vurderingen på selskabets hjemmeside senest 1. juni 2026.
”Vi ville naturligvis gerne kunne påvirke selskabet endnu mere her og nu. Men aktivt ejerskab mod disse selskaber er lidt som at ændre kurs på en supertanker. Det foregår langsomt over en lang tidsperiode. Men vi ved fra andre selskaber, at tålmodighed betaler sig, og at et konstant investorpres stille og roligt kan få selskaberne til at ændre retning og praksis”, fortæller Jens Munch Holst.
I forbindelse med forslaget har vores investeringsdirektør, Anders Schelde, holdt tale på Alphabets generalforsamling, hvor han begrunder forslaget.
Du finder hans tale ved at klikke her.
Baggrunden for forslaget:
- Systemisk diskrimination og bias: AI’en bruger store datamængder, som kan indeholde fordomme. Det kan føre til, at bestemte grupper ikke ser jobannoncer, boligtilbud eller politiske budskaber. Sårbare grupper risikerer at blive udelukket fra vigtig information, hvilket strider mod retten til ligebehandling.
- Mangel på gennemsigtighed og ansvarlighed: AI-baseret annoncering fungerer ofte som en “sort boks”. Brugere forstår ikke, hvordan deres data bliver brugt, og det er svært at finde ud af, hvem der har ansvaret for skadelige beslutninger.
- Overvågning og brud på privatlivets fred: Google sporer brugeres adfærd med tredjeparts-cookies og indsamler store mængder personlige data. Det kan krænke retten til privatliv og føre til manipulation gennem ekstremt målrettet indhold.
- Mangelfuld kontrol og ansvarlighed: Selvom Google har AI-principper, viser forslaget, at virksomheden ikke dokumenterer, hvordan de vurderer menneskerettighedsrisici, når de lancerer nye AI-annoncetjenester.
