Husk, at du som altid har mulighed for at polstre din pensionsopsparing ved at indbetale ekstra.

I år kan du få skattefradrag på op til 59.200 kroner, hvis du indbetaler dem til ratepension.

Et oplagt spørgsmål er, om det i et år med negativt afkast kan betale sig at indbetale ekstra? Det kan det med al sandsynlighed, da pension er en langsigtet opsparing, og da afkastet på pensionsopsparingen historisk set har givet gennemsnitligt større afkast end renterne i banken.

Ydermere kan det være attraktivt at indbetale ekstra, hvis du kan bruge ekstraindbetalingen til at komme under topskattegrænsen.

Husk at pengene skal være på vores konto senest fredag den 30. december. Derfor opfordrer vi dig til at overføre pengene senest onsdag den 28. december.

Du kan læse meget mere og selv klare indbetalin­gen på https://www.akademikerpension.dk/indbetal  

Bliv klar til årsopgørelsen

Den 23. marts kan du se din årsopgørelse for 2025 på skat.dk. Indbetaler du privat, har skiftet arbejde eller indbetaler pension flere steder, bør du tjekke, om du har indbetalt for meget, og at dine fradrag står rigtigt.

Du kan nu få sundhedsrådgivning hos os

Som en del af rådgivningen får du en fast sundhedsrådgiver, der hjælper dig med at finde retning, få bedre trivsel og forebygge sygefravær.