Bilgiganten VW halter efter sine konkurrenter, når det kommer til åbenhed og gennemsigtighed omkring lobby-aktiviteter på klimaområdet.

Og efter tre år med dialog tager investorerne nu skrappere midler i brug.

Derfor vil AkademikerPension sammen med en række andre investorer nu presse den tyske bilgigant til årligt at rapportere, hvordan selskabets lobbyister arbejder for at opnå dets officielle klimamål.

Det sker gennem et aktionærforslag, som bliver stillet på selskabets generalforsamling den 29. april.

”Vi har brug for at verdens største selskaber er åbne omkring, hvordan de arbejder for at leve op til Paris-aftalen – også når det handler om lobbyisme omkring regulering af deres industrier. Og der bliver en gigant som VW nødt til at vise, at selskabets lobbyarbejde også flugter med selskabets opbakning til Paris-aftalen”, siger direktør for AkademikerPension, Jens Munch Holst.

Nu må VW vise vejen frem

Bag forslaget står den svenske pensionskasse, AP7, den engelske, Church of England pension Board, samt AkademikerPension og fire andre europæiske pensionskasser.

Forslaget bliver samtidig støttet af Climate Action 100+, som består af flere end 700 globale investorer, som arbejder på at få verdens største selskaber til at blive CO2-neutrale senest i 2050.

”Halvdelen af de selskaber, som Climate Action 100+ arbejder med, har offentliggjort mindst én rapport om, hvordan deres lobbyaktiviteter flugter med deres klimamål. Så det er på tide, at VW’s ledelse viser vejen frem og begynder at offentliggøre disse rapporter”, siger Jens Munch Holst.  

Bliv klar til årsopgørelsen

Den 23. marts kan du se din årsopgørelse for 2025 på skat.dk. Indbetaler du privat, har skiftet arbejde eller indbetaler pension flere steder, bør du tjekke, om du har indbetalt for meget, og at dine fradrag står rigtigt.

Du kan nu få sundhedsrådgivning hos os

Som en del af rådgivningen får du en fast sundhedsrådgiver, der hjælper dig med at finde retning, få bedre trivsel og forebygge sygefravær.