Selvom folkepensionsalderen i 2018 lå på 66 år og i dag ligger på 66,5 år, vælger mange akademikere at vente lidt med at trække stikke til arbejdsmarkedet.
Det viser tal fra AkademikerPension.
I 2018 fik medlemmerne i gennemsnit deres første pensionsudbetaling, når de var 66,09 år, mens de i 2020 var 66,61 år gamle. Og faktisk er den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder steget med to år de sidste 12 år.
Vi ved naturligvis ikke præcist, hvorfor medlemmerne går senere på pension. Men vores medlemschef, Vibeke Thinggaard Aagaard, siger:
”Et kvalificeret gæt er, at akademikere identificerer sig meget med deres arbejde, og at vi nu også ser politikernes ønske om, at flere bliver på arbejdsmarkedet i længere tid, slå igennem. Samtidig hører vi fra flere medlemmer, at de synes, det er lettere uoverskueligt at skulle gå fra aktiv på arbejdsmarkedet til livet som pensionist”.
Vigtigt at have penge nok
Vibeke Thinggaard Aagaard siger, at det giver god mening at arbejde nogle ekstra år – måske med nedsat tid som delpensionist - da mange akademikere er sunde og raske og kan forvente et langt liv.
”Du kan ende med at være på pension lige så lang tid, som du er på arbejdsmarkedet. Akademikerne lever længere end gennemsnittet. Hvis du skal have rigeligt til et langt liv, er det vigtigt, at du har penge nok”, siger hun.
I DM er formand, Camilla Gregersen, glad for udviklingen.
"Mange af vores medlemmer er glade for deres arbejde, og derfor har flere lyst til at arbejde længere. Lige nu er der meget fokus på arbejdsudbud, og der er det oplagt at se på, hvordan man kan fastholde seniorerne. Hvis arbejdspladserne prioriterer et godt arbejdsmiljø og løbende kompetenceudvikling også for seniorer, tror jeg, at vores medlemmer kan levere en god del af den ekstra arbejdskraft, der efterspørges i de kommende år", siger hun til Akademikerbladet.
