Den amerikanske børsmyndighed SEC har truffet en beslutning, der ændrer magtbalancen mellem selskaber og investorer. Det sker netop, når verden har mest brug for aktive ejere.

Hvad sker der?
SEC vil i år undlade at svare på de fleste anmodninger fra selskaber, der ønsker at udelukke aktionærforslag fra deres fuldmagtsmateriale.

Begrundelsen er mangel på ressourcer efter en regeringsnedlukning, men konsekvensen er, at selskaber nu selv kan afgøre, om forslag skal udelukkes.

Det er en klar svækkelse af investorernes rettigheder og en udfordring af Rule 14a-8, som er fundamentet for aktionærers mulighed for at stille forslag i USA.

Hvorfor er det vigtigt?
Rule 14a-8 er et centralt værktøj for aktivt ejerskab i verdens største marked. Når selskaber lettere kan afvise forslag, mister investorer muligheden for at sætte klima, menneskerettigheder og ansvarlighed på dagsordenen i en tid med demokratisk tilbagegang og øget “corporate capture”.

Konsekvensen?
Klima- og menneskerettighedsspørgsmål risikerer at blive skubbet ud i periferien. Investorernes rolle som demokratisk modvægt til selskabsledelserne er under pres.

Hvorfor skal vi reagere?
Aktionærforslag er et af de mest effektive midler til at holde virksomheder ansvarlige. Kapitalmarkedet har brug for flere – ikke færre – redskaber til at fremme en bæredygtig og ansvarlig omstilling. SEC’s beslutning går i den forkerte retning og bør vække opmærksomhed ikke kun i USA, men globalt.

Vi har skrevet et åbent brev til SEC, hvor vi udtrykker vores bekymring over beslutningen. 

Klik her og læs brevet.

Bliv klar til årsopgørelsen

Den 23. marts kan du se din årsopgørelse for 2025 på skat.dk. Indbetaler du privat, har skiftet arbejde eller indbetaler pension flere steder, bør du tjekke, om du har indbetalt for meget, og at dine fradrag står rigtigt.

Du kan nu få sundhedsrådgivning hos os

Som en del af rådgivningen får du en fast sundhedsrådgiver, der hjælper dig med at finde retning, få bedre trivsel og forebygge sygefravær.