Der er den seneste tid blevet skrevet en del i medierne om pensionsselskabernes opgørelser af de grønne investeringer. Fokus har været på både åbenhed, mangel på samme, samt hvilke metoder pensionsselskaberne har brugt til at opgøre deres grønne investeringer.
Derfor vil vi her forsøge at give et overblik over, hvordan vi ser på sagen.
Er I i AkademikerPension åbne om jeres grønne investeringer?
Ja! Vi er et af 8 ud af 17 selskaber, som i en rundspørge har lagt alt frem. Vi har gjort os umage for at være så detaljerede som muligt med størst mulig transparens. Åbenhed og transparens er nogle af vores kerneværdier, hvilket naturligvis også skal afspejle sig i en opgørelse som denne.
Hvorfor ønsker andre pensionsselskaber ikke at være åbne om, hvad de har opgjort som grønne investeringer og hvordan de har opgjort det?
Vi venter fortsat på EU’s kommende regelsæt på området (den såkaldte ”taksonomi"), og derfor har pensionsselskaberne måtte opfinde deres egne metoder. Det manglende fælles fodslag får måske nogle selskaber til at tøve med at lægge alt frem, men vi synes, det er bedre at lægge alt frem og tage debatten, hvis nogen er uenige i vores opgørelsesmetode.
Hvordan har I opgjort jeres grønne investeringer?
I det konkrete rundspørge er vi blevet bedt om ”at sende en opgørelse over de aktiver der ligger i posten grønne børsnoterede aktier.” Det er relativt let og ukontroversielt at identificere grønne obligationer og grøn infrastruktur (vindmøller, solcelleparker mm). i porteføljen, men de grønne børsnoterede aktier er mere ”tricky”. Her anvender vi data fra eksterne dataleverandører og eksperter, som søger at lægge sig tættest muligt op ad den kommende – men endnu ufærdige - taksonomi.
Formålet med taksonomien er at lave et fælles sprog og definitioner i hele EU og derved sikre gennemsigtighed på markedet for grønne investeringer. Vores metode er i vores optik det forhåndenværende bedste værktøj og den metode, der giver det mest fair billede lige nu. Den er samtidig praktisk mulig at anvende på en stor portefølje, fordi der er relativ god og bred dækning af de mange aktier på markedet.
Meget simpelt fortalt har vi opgjort investeringerne efter, hvor grøn en andel, de har. Eksempelvis er vores to største grønne aktier Vestas og Ørsted, men vi tæller kun halvdelen af Ørsted med, fordi selskabet ikke kun laver grøn energi. Omvendt tillader vi os også at tælle 6% af olieselskabet ENI med, fordi selskabet faktisk har nogle grønne aktiviteter. Vi har i øvrigt frasolgt alle olieselskaber på nær to selskaber, ENI og Repsol, hvor vi vurderer, at de måske er i gang med en tilstrækkelig god omstilling, og derfor har givet dem lidt mere tid.
Hvorfor er der kun aktier og ikke obligationer og infrastruktur på jeres opgørelse?
I det konkrete tilfælde er vi kun blevet bedt om vores opgørelse på aktier. Men dertil kommer obligationer og infrastruktur. Men de er som nævnt lettere at identificere og derfor mindre kontroversielle, når det kommer til at opgøre grønne investeringer.
Hvor grøn er AkademikerPension egentlig?
Sammenlignet med branchen har vi for nylig sat en af de højeste målsætninger for grønne investeringer. Vi vil således i 2030 have 22,5 procent af vores portefølje investeret grønt med et delmål, der hedder mindst 15,3 procent i 2025. I 2030 vil det betyde, at vi vil have grønne investeringer for næsten 50 milliarder kroner.
