"Det er aldrig rart at se værdien af ens opsparing smuldre. Minus 13 procent var voldsomt, så i det lys er minus 1 procent tilfredsstillende", siger investeringschef i AkademikerPension, Anders Schelde.

Usikker verden

Corona-krisen har været et chok for markederne verden over, og krisen er ikke drevet over, understreger Anders Schelde. Men der er meget mere styr på situationen nu, selv om smitten og sygdommen stadig kan blusse op forskellige steder i verden.

"Corona-krisen har vist, at det kan være svært at spå om markederne frem i tiden. Der er også andre store usikkerhedsmomenter i horisonten. Hvordan ser verden ud, når de forskellige hjælpepakker begynder at ophøre? Hvad sker der med krisen i Mellemøsten, situationen i Nordkorea og det kommende præsidentvalg i USA? Så meget kan påvirke markederne – både positivt og negativt", siger Anders Schelde.

Pension skal ses på den lange bane

Dermed er det også svært at forudsige det endelig resultat, når afkastet skal gøres op ved årsskiftet.

"Vi er forsigtigt optimistiske og håber at lande omkring nul eller måske endda svagt positivt. Det er vigtigt at huske på, at pension skal ses på den lange bane, så ét dårligt år betyder ikke så meget. Sidste år havde vi for eksempel et afkast på plus 15 procent", siger Anders Schelde.

Få online lægehjælp – også om aftenen og i weekenden

Sygdom kommer ofte, når lægen holder lukket, og det passer dårligst. Med Ansvarlig Sundhedsordning har du og din familie adgang til gratis lægehjælp via videokonsultation alle ugens dage hele året rundt.

AkademikerPension nomineret til fornem pris

Vores målrettede arbejde med ansvarlige investeringer bliver nu anerkendt af PRI, der er verdens førende organisation for ansvarlige investeringer støttet af FN.