Vibeke Aagaard er ny medlemschef i MP Pension og skal stå i spidsen for de produkter og den service, som MP tilbyder de 140.000 medlemmer. 

På ansættelseskontrakten står der MP Pension, men fra 1. september skifter pensionskassen navn og bliver til AkademikerPension. 

"Jeg glæder mig til, at være med til at forme AkademikerPension henover de kommende år. Det bliver en både udfordrende og spændende rejse, hvor jeg kan få alle mine kompetencer i spil", siger Vibeke Aagaard, der kommer fra en stilling som Associate Partner i Ernest & Young (EY).

Hos EY har Vibeke været leder af enheden Financial Service og Risk Management, der tæller 50 medarbejdere, og hun har arbejdet med at udvikle EY’s forretning i forhold til forsikringsindustrien i Danmark. Tidligere har Vibeke Aagaard været 5 år i Finanstilsynet som konsulent og 14 år i PKA, hvor hun dels havde ansvaret for Medlemsservice, dels fungerede som ansvarshavende aktuar.

Vibeke Aagaard er 51 år, bor i København, gift og mor til tre egne børn og har også tre bonusbørn. 

Se webinaret: Din store guide til skat og pension

På webinaret gemmengik vi de vigtigste sammenhænge mellem skat og pension, og hvad man især skal være opmærksom på.
Havvindmølle set fra luften

Vi investerer 1,3 milliarder kroner i grøn energi

Der er tale om en langsigtet investering, hvor de 1,3 milliarder kroner vil blive geninvesteret mange gange og dermed række langt ud i fremtiden.