Det er for svært at gennemskue, hvorfor en topledelse skal have en kæmpe bonus.
Alt for mange af landets største aktieselskaber kører med variabel løn til topcheferne på så uigennemskueligt et grundlag, at vi gang på gang stemmer nej til selskabernes vederlagsrapporter og vederlagspolitikker.
Det viser en gennemgang af de 32 afstemninger, vi har deltaget i på store, danske generalforsamlinger i 2022.
"Overordnet set mener vi stadig, at transparensen er for svag." Anders Schelde, investeringschef i AkademikerPension
I 22 ud af 32 generalforsamlinger stemte vi ”nej” til enten vederlagsrapporten eller både rapport og politik. Det vil sige, at stort set ingen af selskaberne udarbejder vederlagsrapporter og -politikker, der lever op til vores krav. Det gælder både, når vederlagsrapporten kun er til afstemning, og når både vederlagspolitikken og -rapporten er til afstemning.
”Overordnet set mener vi stadig, at transparensen er for svag. Når der er variabel aflønning, vil vi gerne forstå, hvilke KPI’er, selskaberne måler ud fra, og hvor meget der skal til for at udløse det ene eller det andet. Og det står stadig svagt”, siger vores investeringschef, Anders Schelde.
Hvad bliver topchefen målt på?
Blandt de selskaber, hvor vi har stemt nej, er A.P. Møller - Mærsk, Carlsberg, Novo Nordisk, Vestas og Pandora. Nogle gange fordi lønnen er for høj, andre gange på grund af usikkerhed omkring, hvordan bonusser bliver udregnet, og andre gange mangler vi oplysninger om, hvad topcheferne bliver målt på.
”Vi vil gerne se, om man har forholdt sig til direktørlønningerne i sammenlignelige selskaber. Man skal ikke være helt ude af trit med sin sektor”, siger Anders Schelde.
Her stemte vi ”ja”
I 10 ud af 32 selskaber stemte vi ”ja” til både vederlagspolitik- og -rapport.
Det gjaldt blandt andet en række nye, mindre selskaber, hvor vi stemte ”ja” på grund af forbedringer, transparens og fortsat konstruktiv dialog om yderligere forbedringer og en række finansselskaber, der har leveret transparente vederlagsrapporter.