Bestyrelsen har netop genbesøgt vores investeringspolitik for våben og har besluttet ikke at lempe på den.
Vores politik for investeringer i forsvarsindustrien er uændret. Det er status efter et bestyrelsesseminar, hvor bestyrelsen tog en drøftelse af investeringspolitikken.
På mødet blev det debatteret, om investeringspolitikken skulle lempes, hvilket der var bred enighed om, at den ikke skulle.
Helt konkret betyder beslutningen grundlæggende, ikke kan investere i selskaber, der producerer kontroversielle våben som kernevåben, kemiske våben, biologiske våben, antipersonelle landminer og klyngeammunition.
”Disse våben har det til fælles, at de alle undtaget kernevåben er forbudt ved internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig. Da kernevåben ligesom de øvrige våben dræber indiskriminant og er til stor fare for civile, anser vi også kernevåben for at være kontroversielle, selvom de ikke er forbudt på samme vis”, siger vores forkvinde, Janne Gleerup.
Stor opbakning fra baglandet
Fra baglandet mærker hun en stor opbakning til ikke at lempe på investeringspolitikken på våben
”Jeg mener, at vores politik ligger godt, hvor den ligger, og på seneste webinar, hvor vi netop diskuterede våben, var der også et overvældende flertal, der var imod en lempelse af våbeninvesteringer, fortæller Janne Gleerup.
Næste seminar bliver tirsdag den 29. oktober, hvor emnet bliver ”Giv din pensionsordning et eftersyn: Sparer du nok op?”. Dette webinar er forbeholdt medlemmer på pensionsordningen Alfa.
Du kan tilmelde dig næste webinar allerede nu via linket her.