Vil du bringe din juridiske faglighed i spil til gavn for vores medlemmer? AkademikerPension søger en erfaren jurist til behandling af klagesager, særligt om nedsat erhvervsevne og andre forsikrings- og pensionsretlige spørgsmål. Hos os er ansvar, ambitioner og fællesskab centrale værdier i den måde, vi løser opgaver og samarbejder på. 

Om jobbet 

Du bliver en del af Jura & Governance og får ansvar for egne sager samt faglig sparring på tværs af organisationen. Vi lægger vægt på høj juridisk kvalitet, ordentlig sagsbehandling samt afgørelser og sprog, som medlemmerne kan forstå. 

Dine væsentligste opgaver vil være at: 

  • behandle klagesager, herunder sager om nedsat erhvervsevne 
  • vurdere komplekse forsikrings- og pensionsretlige spørgsmål  
  • udarbejde klare, veldokumenterede og juridisk holdbare afgørelser og svar 
  • sparre med kolleger og følge udviklingen i lovgivning og praksis samt undervise relevante afdelinger. 

Din profil

Du er cand.jur. eller cand.merc.jur. og har erfaring med sagsbehandling og klagesager. Du arbejder ansvarligt, selvstændigt og struktureret og tager hensyn til både medlemmet, fællesskabet og rammerne for en reguleret pensionskasse.  

Vi forestiller os desuden, at du har: 

  • erfaring med forsikringsret og gerne pensionsret 
  • erfaring med vurdering af sager om nedsat erhvervsevne eller eventuelt erfaring med vurdering af arbejds- eller personskadesager 
  • gode samarbejds- og kommunikative evner 
  • en struktureret og kvalitetsbevidst tilgang til sagsbehandling. 

Vores værdigrundlag skal kunne mærkes i den måde, du arbejder på: Ansvar viser du ved at sikre, at opgaver bliver løst til tiden og med høj kvalitet, og ved selv at planlægge og prioritere dit arbejde. Ambitioner viser du ved at være nysgerrig på nye opgaver og ny regulering og ved at identificere, hvordan processer og produkter kan forbedres. Fællesskab viser du ved bevidst at søge samarbejde, dele din viden og opbygge gode relationer på tværs af organisationen. 

Vi tilbyder

Du får en alsidig stilling i et engageret fagmiljø med fleksible rammer og gode udviklingsmuligheder. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi har fokus på faglig kvalitet, tager ansvar for vores opgaver og skaber resultater gennem et tæt fællesskab.

Vi har flere medarbejdergoder som frokostordning, massage og personaleklub med sports- og fritidsarrangementer. Og så holder vi til i hjertet af Gentofte, lige ved stationen, så du nemt kan komme til og fra arbejde på cykel eller med S-tog.

 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning

Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt til job@akademikerpension.dk, da vi løbende holder samtaler.

Vi vil gerne bede dig om at skrive dit navn i filnavnet på både ansøgning og CV.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør for Jura & Governance, Maja Bøge Crichton, på 2293 2311.

Om AkademikerPension

Vi er en medlemsejet pensionskasse for 178.000 akademikere og har en ambition om at være Danmarks mest ansvarlige pensionskasse. Vi ønsker at skabe et højt afkast på et ansvarligt grundlag, og vi har i de senere år været en stærk stemme i den offentlige debat om ansvarlige og klimavenlige investeringer.

AkademikerPension opfordrer alle, der matcher jobbeskrivelsen til at søge uagtet køn, alder, nationalitet, etnicitet eller andet. Kønsbalance og lige muligheder er kerneværdier for os, og vi har fokus på at sammensætte det helt rigtige team, som i kraft af diversitet og faglige kompetencer kan løse opgaven.

Du kan læse, hvordan vi behandler dine persondata på akademikerpension.dk/persondatapolitik