Når du sparer op til pension, findes der grænser for, hvor meget du kan indbetale til hver opsparingstype. Ligesom der findes forskellige grænser for fradrag ved dødsfald, udbetaling af børnepension of salg af virksomhed.
Hvis du indbetaler via en arbejdsgiver, bliver beløbet trukket fra i din løn før skat. Laver du private indbetalinger til ratepension eller livsvarig pension, får du fradrag op til topskatten.
Her på siden har vi samlet de vigtigste grænser for fradrag og indbetalinger til din pensionsopsparing.
Ratepension (2026)
Grænsen gælder for dine samlede indbetalinger til ratepension. Vær derfor opmærksom på grænsen, hvis du indbetaler til ratepension flere steder.
| Maksimal indbetaling og fradrag | 68.700 kroner |
Livsvarig pension (2026)
Grænsen gælder kun for private indbetalinger til en livsvarig pension. Der er ingen grænse, når du indbetaler via en arbejdsgiver.
| Maksimal egen indbetaling og fradrag | 63.200 kroner |
Aldersopsparing (2026)
Vær opmærksom på, at du ikke får fradrag for dine indbetalinger til en aldersopsparing. Til gengæld skal du ikke betale skat af dine udbetalinger.
| Maksimal indbetaling til aldersopsparing (giver ikke fradrag) | |
| Frem til 7 år før folkepensionsalderen | 9.900 kroner |
| 7 år før folkepensionsalderen og før diskvalifikation | 64.200 kroner |
Børnepension (2026)
| Frikortsgrænse | 54.100 kroner |
Salg af virksomhed (2026)
| Ophørspension ved salg af virksomhed, fradrag op til | 3.443.400 kroner |
Dødsfald (2026)
| Bundfradrag for afregning af boafgift | 392.300 kroner |