Investeringer i selskaber, som producerer våben, er et dilemmafyldt område.
Ruslands angreb på Ukraine i februar 2022 chokerede den vestlige verden og har givet fornyet politisk debat om behovet for at kunne forsvare sig som nation. Samtidig har væbnede konflikter andre steder i verden, herunder i Syrien, Yemen og Irak, gennem årene har givet anledning til debat om, hvad der er ansvarligt i forhold til AkademikerPensions - og andre pensionsselskabers - investeringer. Det er en debat, som AkademikerPension finder naturlig og byder velkommen.
Nedenfor finder du, AkademikerPensions standpunktspapir. Her beskriver vi i et ”spørgsmål-svar”-format AkademikerPensions politik for at investere i selskaber, der producerer våben eller medvirker hertil. Standpunktet har til hensigt at tydeliggøre for medlemmerne, hvilke typer af selskaber AkademikerPension gerne må investere i, og hvilke selskaber vi ikke må.
Emnet er et af mange punkter i AkademikerPensions Politik for ansvarlige investeringer, der årligt bliver godkendt af bestyrelsen, og har været en fast del af vores investeringsretningslinjer siden 2008.