A for ansvarlighed

Når du møder dette særlige ikon, kan du få indblik i vores arbejde med ansvarlighed. Det kan for eksempel være viden fra vores egen verden om ansvarlige investeringer eller principper for god selskabsledelse, eller det være fakta om klima, miljø og sociale forhold fra eksterne kilder. God fornøjelse!.

På gennemsnitsrente består dit depot af din opsparing og tilskrivningen af vores kontorente. Depotet indeholder ikke særlige bonushensættelser eller pensionsafkastsskat (PAL).

Forskellen mellem kontorenten og det afkast, vores investeringer giver, tilskrives den kollektive egenkapital og bliver udbetalt som tillægspension. 

På gennemsnitsrente indeholder din pensionsordning:

  • Livsvarig pension, der udbetales når du går på pension og indtil du dør.
  • Invalidepension, der udbetales ved tab af erhvervsevne på mindst 2/3 frem til du går på pension. Ved et tab på mellem halvdelen og 2/3 udbetales halv dækning. Samtidig med invalidepensionen er der ret til bidragsfritagelse, der sikrer en fortsat opsparing til pension og uændrede dødsfaldsdækninger.
  • Ægtefælle- og samleverpension, der udbetales til ægtefælle eller samlever, fra du dør og 10 år frem.
  • Børnepension, der udbetales til dine børn fra du dør eller bliver invalid og frem til barnets 21. år.
  • Valgfri dødsfaldssum, hvis du dør, inden du fylder 67 år.
  • Gruppeforsikring, der omfatter sum ved død, invaliditet og visse kritiske sygdomme.

Udbetaling på gennemsnitsrente

Pensionen bliver udbetalt som grundpension og tillægspension. Grundpensionen er betinget garanteret, mens tillægspensionen er ugaranteret.

Grundpensionen har en forudsætning om en betinget gennemsnitsforrentning på pt. 0 %. Forskellen mellem kontorenten og den betingede rente kaldes for rentebonus. Din del af egenkapitalen og de særlige bonushensættelser udloddes som en tillægspension samtidig med udbetalingen af grundpensionen.

Vi siger til, når noget er vigtigt

Hvis du giver os din e-mail, så sørger vi for, at du altid er orienteret omkring dine muligheder i forhold til din pension, når det er relevant for dig.