Du bliver syg

Hvis du bliver syg i kort eller længere tid, er der en række ting, du skal være opmærksom på. Din pensionsordning indeholder forsikringer, som kan sikre dig økonomisk.

Tjek din forsikringer

Vær opmærksom på dine pensionsordninger og forsikringsdækninger, hvis du ikke længere kan arbejde. Enten på grund af længerevarende sygdom, en ulykke eller invaliditet.

Kritisk sygdom

Får du konstateret visse kritiske sygdomme, kan du få udbetalt en sum på 100.000 kr., hvis du er omfattet af gruppeforsikringen. Eksempler på sygdomme, der er dækket:

  • Blodprop i hjertet
  • De fleste ondartede kræftformer
  • Dissemineret sklerose
  • Hjerneblødning eller blodprop i hjernen (apopleksi)
  • Muskelsvind
  • Nyresvigt
  • Parkinsons sygdom

Går du ned i tid?

Du skal være opmærksom på, at går du ned i tid på grund af eksempelvis dit helbred, så falder dine indbetalinger til pensionsordningen også. Det har den konsekvens, at din invalidepension falder. Derfor er det vigtigt, at du kontakter os, før du foreslår din arbejdsgiver at gå ned i tid af helbredsmæssige årsager.

Modregning af din pension

Mange af vores medlemmer har ret til udbetaling, hvis de modtager offentlig førtidspension. Udbetaling af offentlig førtidspension bliver ikke modregnet i en udbetaling fra os. Modtager du invalidepension fra pensionskassen, bliver den modregnet i den offentlige førtidspension.

Du får nedsat din erhvervsevne

Alle vores medlemmer har desværre en risiko for at miste erhvervsevnen, inden de går på pension. Det betyder, at de ikke kan arbejde for en periode eller over længere tid. At miste en arbejdsindtægt vil både for det enkelte medlem og for mange familier have store økonomiske konsekvenser. Kommer du ud for en ulykke, eller bliver du ramt af eksempel stress eller en depression, kan du ansøge om invalidepension.

Invalidepension er en forsikring, som følger med dit medlemskab hos os. Den sikrer dig en indtægt, hvis du bliver for syg til at arbejde, uanset om det er af psykiske og fysiske årsager. 

Du kan få invalidepension, inden du fylder 67 år og endnu ikke er gået på pension.

Hvad skal du gøre?

Du skal kontakte os, hvis du vil søge om invalidepension. Vores rådgivere vil sende dig et ansøgningsskema, som du skal udfylde og returnere sammen med en kort redegørelse over dit sygdomsforløb. Her skal du også oplyse os om de læger, speciallæger og behandlingssteder, som du har været i kontakt med i forbindelse med din sygdom.

I ansøgningsskemaet giver du samtidig AkademikerPension fuldmagt til at kunne indhente lægeerklæringer og andet, der er nødvendige for at bedømme dit helbred. Dette gør behandlingen af din ansøgning lettere og forkorter ekspeditionstiden.

Vil du gå ned i tid på grund af helbredsmæssige årsager?

Du skal være opmærksom på, at hvis du går ned i tid på grund af eksempelvis dit helbred, så falder dine indbetalinger til pensionsordningen også. Det har den konsekvens, at din invalidepension falder. Derfor er det vigtigt, at du kontakter os, før du foreslår din arbejdsgiver at gå ned i tid af helbredsmæssige årsager.