Vi tilbyder flere forskellige muligheder for indbetaling af pensionsbidrag.
I AkademikerPension er alle pensionsordninger omfattet af reglerne i Pensionsbeskatningsloven og vi indberetter derfor de samlede indbetalinger til SKAT. Som arbejdsgiver har du en række muligheder for at indbetale pensionsbidrag til os.
Er der spørgsmål til mulighederne for indbetaling er du altid velkommen til at kontakte os på telefon 3915 3262.
Bluegarden
Hvis du benytter Bluegarden via blanketter, skal tilmeldingen ske ved at udfylde oprettelses-/ændringsbilag (Pensionsordning i Pensions-/Forsikringsselskab linje 07 + 08). Blanketten hedder DA02 og rekvireres direkte hos Bluegarden.
Hvis du benytter Bluegarden digitalt, kan du ændre din indbetaling direkte i menupunktet Pensionsordning, feltet Pensions-/Forsikringsselskab, under fanebladet Pension FO.
PBS-nummer: 01234706
Kundenummer: ansattes CPR-nummer (alle 10 cifre uden bindestreg)
DanLøn
Anvender du DanLøn, skal indberetningen ske på følgende måde:
- Vælg Lønberegning
- Vælg Pension
- Vælg AkademikerPension ud for Pension 3
- KundeID(3) indtastes med CPR nummer
Eget lønsystem eller lønservicebureau
Anvender du et lønsystem på egen it-platform eller et lønservicebureau, kan pensionsbidragene og de tilhørende indberetninger også overføres til os via OverførselsService (Nets).
Det kræver, at lønsystemet er tilrettet, så de nødvendige informationer overføres samtidig med betalingen. Kontakt Nets eller se mere www.nets.dk
PBS-nummer: 01234706
Kundenummer: ansattes CPR-nummer (alle 10 cifre uden bindestreg).
Manuel indberetning og betaling
Har du ikke mulighed for at benytte elektronisk overførsel, kan du overføre beløbet til vores bank ved at anvende følgende:
Registreringsnummer: 6802.
Kontonummer: ansattes CPR nummer (alle 10 cifre uden bindestreg).
Ekstra indbetaling
Hvis en ansat ønsker, at der via arbejdsgiveren skal overføres en ekstraordinær indbetaling til os, kan dette ske via vores bank. Kontakt os for at høre nærmere.
Husk at give os besked, hvis du laver en ekstra indbetaling. På den måde kan vi registrere indbetalingen korrekt.
Vær opmærksom på, i forbindelse med en ekstra indbetaling skal den ansatte tage stilling til, hvilken ordning vedkommende ønsker:
- Livsvarig pension
- Ratepension eller
- Aldersopsparing
Hvis den ansatte ønsker forsikringsdækninger i forbindelse med indbetalingen, kan det være betinget af afgivelse af tilfredsstillende helbredsoplysninger. Husk at angive cpr-nummer.
Tilskrivning af renter
Jeres ansatte får tilskrevet rente til pensionsordningen hver måned. Vi tilskriver rente for indbetalingen, hvis pengene står på vores konto rettidigt. Det vil sige senest den første bankdag i måneden.
Kommer indbetalingen senere, betyder det, at vi først forrenter indbetalingen fra den 1. i måneden efter, at vi har modtaget beløbet.
Eksempel:
Hvis indbetalingen for oktober står på vores konto senest den første bankdag i november, bliver beløbet forrentet fra den første bankdag i november. Indbetalinger der først står på vores konto efter den første bankdag, bliver forrentet fra måneden efter vi har modtaget indbetalingen.