I den nuværende valgperiode er kønsfordelingen i bestyrelsen 50 % kvinder og 50 % mænd.
I AkademikerPension ønsker vi en mangfoldig bestyrelse med tilstrækkelig diversitet i kompetencer, erfaring, og køn. Vores mål er en ligelig fordeling på 40-60 % kvinder og mænd i bestyrelsen. Det eventuelt underrepræsenterede køn bør udgøre mindst 40 % af den samlede bestyrelse.
Mangfoldighedspolitik
Med udgangspunkt i Finanstilsynets regler og AkademikerPensions forretningsmodel har bestyrelsen fastsat en mangfoldighedspolitik med en række kompetenceområder og delområder, som der i særlig grad lægges vægt på i bestyrelsen, og som skal være repræsenteret i bestyrelsen. Kompetenceområderne er:
1. Governance
a. Erfaring med ledelse på højt niveau inden for den finansielle sektor.
b. Generel ledelseskompetence- og erfaring.
c. Drift af finansiel virksomhed.
2. Medlemsforhold
a. Medlemsprofiler.
b. Medlemsservice og kommunikation.
c. Demokrati.
3. Pensionsprodukter
a. Pensionsprodukter og deres virkemåder.
b. Beregningsgrundlag, forsikringsmæssige hensættelser, levetids- og invaliditetsrisici.
c. Pensionsmarkedet.
4. Investering
a. Makroøkonomi, finansielle markeder.
b. Formueforvaltning (herunder investeringsri-sici, Prudent Person og outsourcing).
c. ESG.
5. Økonomisk styring
a. Finansiel og forsikringsmæssig risikostyring.
b. Opgørelse af kapitalgrundlag, solvens og minimumskapitalkrav.
c. Regnskabsaflæggelse, finansiel rapportering og revision
6. IT
a. IT-risici, herunder it-sikkerhed, beredskabs-planlægning og cyperrisk.
b. Styring af større it-projekter.
c. Drift og indkøb af finansielle forsikrings-mæssige kernesystemer.
Ligestillingspolitik
AkademikerPensions ligestillingspolitik gælder for både bestyrelse og administrativ ledelse inklusiv mellemledere.
Ligestillingspolitikken har det overordnede mål, at hverken kvinder eller mænd må være repræsenteret med mindre end 40 % i pensionskassens ledelse. Det ændrer dog ikke ved, at vi fortsat vægter kvalifikationer højere end køn.
Hvert år bliver fordelingen af mænd og kvinder i pensionskassens ledelse offentliggjort i årsrapporten.