A for ansvarlighed

Når du møder dette særlige ikon, kan du få indblik i vores arbejde med ansvarlighed. Det kan for eksempel være viden fra vores egen verden om ansvarlige investeringer eller principper for god selskabsledelse, eller det være fakta om klima, miljø og sociale forhold fra eksterne kilder. God fornøjelse!

Langsigtet pensionsafkast er stadig solidt på trods af hårdt investeringsår.

Der er ikke mange pensionsopsparere, der kigger tilbage på 2022 med glæde. Og vores investeringsdirektør, Anders Schelde, kan sagtens forstå, hvis du som medlem sidder med en bekymret følelse.

”Det forgangne år har været en hård omgang for finansmarkederne. Krigen i Ukraine, høj inflation, stigende renter, faldende kurser og negative afkast over hele linjen har været som en økonomisk storm, hvor det har været umuligt at finde ly”, siger han.

Selvom afkastet har været negativt, minder han om, at en god pensionsopsparing bliver bygget op over mange år.

”Jeg tror måske, at man kan have en tendens til at glemme, at vi siden finanskrisen har haft et gennemsnitligt afkast på 7,6 procent. Så et enkelt dårligt år er ingen katastrofe”.

"Vores bedste gæt er, at afkastet i år havner på niveau med de afkast, som vi og Rådet for Afkastforventninger forventer på den lange bane, hvilket er 4,75 procent" Anders Schelde, investeringsdirektør i AkademikerPension

Udjævning giver stabile pensioner

Anders Schelde beroliger de medlemmer, som allerede er gået på pension, og som frygter, at afkastet betyder mange færre kroner i månedlig udbetaling.

”Pensionister på gennemsnitsrente får stadig en udbetaling af en fast kontorente, som bestyrelsen har fastsat. Og pensionister på markedsrente skal huske, at vi i AkademikerPension har en udjævningsmekanisme, der betyder, at bevægelserne i pensionerne udregnes baseret på de seneste ti års afkast. På den måde deler vi både gode og dårlige år ud over mange år, hvilket giver stabile udbetalinger og færre udsving”, siger han.

Svært at spå om 2023

Anders Scheldes bud på afkastet i 2023 bliver med livrem og seler, da usikkerhederne er enorme på grund af krigen i Ukraine og energikrisen.

”Vores bedste gæt er, at det havner på niveau med de afkast, som vi og Rådet for Afkastforventninger forventer på den lange bane, hvilket er 4,75 procent. Det betyder, at det i det kommende år kan gå både værre og bedre end denne forventning, hvilket vi vil navigere efter med et fast blik på den lange bane”.

Aktuelt afkast

i afkast siden 1. januar 2023

Opdateret den

Vi investerer i din fremtid

Din pensionsopsparing er med til at sikre dig en tryg alderdom, hvor der er råd til at leve det liv, du gerne vil.

En af de væsentligste faktorer for at have penge nok på kontoen som pensionist er et stabilt afkast over mange år.