Vi går i dialog med selskaber

Dialoger med selskaber og stemmeafgivelser på deres generalforsamlinger er nogle af vores vigtigste værktøjer til at påvirke til større ansvarlighed.

Vores mål med at gå i dialog og afgive stemmer på generalforsamlingerne er at skabe positive forandringer, så værdien af vores investeringer kan udvikle sig bedst muligt – også på lang sigt.

Vi mener, at det er den mest ansvarlige måde at agere på som investor, også selvom resultaterne sjældent ses med det samme, fordi processen kan være lang og tidskrævende. Akademiker Pension tager gerne det lange seje træk, da vi mener, at det giver mest værdi for både selskab, os som investor og for samfundet.

Dialog med over 400 selskaber om året

Dialogen med danske selskaber står vi selv for, fordi vi har indgående kendskab til det danske marked, selskaberne og de danske forhold.

I starten af året sender vi selskaberne et årsbrev, hvor gør vi det klart, hvad de kan forvente fra os, når det kommer til afstemninger på deres generalforsamlinger. Vi fremsætter også selv aktionærforlag og holder taler på generalforsamlingerne som en del af vores aktive ejerskab.

Internationale dialoger prioriterer vi så vidt muligt også at køre på egen hånd. For at øge effektiviteten og opnå den størst mulige gennemslagskraft har vi dog indgået samarbejder med andre investorer og specialisterne fra EOS at Federated Hermes om at føre en lang række af dialogerne på vores udenlandske investeringer.

Hvis du vil vide mere om vores stemmeafgivelser på selskabers generalforsamlinger, finder du her en samlet statistik. Du kan også få et overblik over de dialoger, som EOS at Federated Hermes har ført på vegne af os det foregående år.

Billede af fabrik

De 20 største udledere i vores portefølje

Vi har et mål om at være i dialog med de 20 største udledere af drivhusgasser i vores børsnoterede portefølje i 2025. For hvis vi kan være med til at presse nogle af verdens største udledere mod højere klimaambitioner, er vi nået langt.

Nogle af selskaberne er vi selv i dialog med, mens andre hører fra os via vores samarbejdspartnere. Vurderer vi, at et selskab ikke lytter og præsenterer troværdige omstillingsplaner, vil vi overveje at ekskludere det.

Selskaberne på listen herunder er udvalgt efter absolutte tal (scope 1-3) og ikke efter vores vægtede investering.

Rangering 

Selskab

Dialog

1

Volkswagen AG

Direkte dialog

2

Toyota Motor Corp

Direkte dialog

3

General Electric Co

Via partner

4

Valero Energy Corp

Via partner

5

Rio Tinto PLC

Via partner

6

Phillips 66

Via partner

7

Cleveland-Cliffs Inc

Via partner

8

Stellantis NV

Via partner

9

General Motors Co

Via partner

10

RWE AG

Via partner (på observationsliste)

11

Fortescue Metals Group Ltd

 

12

ArcelorMittal SA

Via partner

13

Ford Motor Co

Via partner

14

Apple Inc

Via partner

15

Mitsubishi Electric Corp

 

16

BASF SE

Via partner

17

Amazon.com Inc

Via partner

18

Tata Motors Ltd

 

19

Berkshire Hathaway Inc

Via partner

20

Engie SA

Via partner (på observationsliste)

 

Opdateret 14. februar 2024.

Billede af solceller

Taler på generalforsamlinger

Hvert år afholder vi taler på udvalgte selskabers generalforsamlinger, hvor vi understreger vores forventninger til forskellige aktuelle emner.

Herunder finder du et oversigt over de taler, vi har holdt det seneste år.

Det fulde overblik over vores stemmeafgivelser og aktionærforslag på generalforsamlinger i ind- og udland findes i vores seneste ansvarlighedsrapport under emnet "Aktivt ejerskab i tal".

Billede af vindmøller

Eksempler på dialoger

For at vise, hvordan vi konkret arbejder med dialoger, har vi her samlet en række eksempler på både igangværende og afsluttede dialoger med danske og udenlandske selskaber.

Det fulde overblik over vores dialoger i ind- og udland findes i vores seneste ansvarlighedsrapport under emnet "Aktivt ejerskab i tal".