A for ansvarlighed

Når du møder dette særlige ikon, kan du få indblik i vores arbejde med ansvarlighed. Det kan for eksempel være viden fra vores egen verden om ansvarlige investeringer eller principper for god selskabsledelse, eller det være fakta om klima, miljø og sociale forhold fra eksterne kilder. God fornøjelse!.

Emne

  1. Øget gennemsigtighed om skattebetaling. 
  2. Integration af klimadagsordenen i forretningsstrategien.

Mål

  1. At BHP Group undgår, gennem sine medlemskaber i fx brancheorganisationer, at medvirke til at modarbejde tiltag, der skal fremme indfrielsen af målsætningerne i Paris-aftalen.

Tiltag og udvikling

LD Fonde og AkademikerPension stillede i fællesskab to forslag til Chr.Hansen’s generalforsamling den 25. november 2020. Forslagene handlede om dels gennemsigtighed land-for-land med hensyn til skattebetaling, dels rapportering om integration af klimadagsordenen i forretningsstrategien. 

Hensigten med at presse på for åbenhed om, hvor og hvor meget skat selskabet betaler, var at være med til at drive en udvikling. Det er væsentligt at ændre på det faktum, at mange selskaber ikke betaler en fair skat i de lande, hvor de genererer deres overskud. AkademikerPension har ingen forventning om, at Chr.Hansen ikke betaler en fair skat, tvært imod. Generelt er virksomheder tilbageholdende, fordi der er en bekymring for, at åbenhed vil kunne give konkurrenter information, som vil underminere konkurrenceevne. AkademikerPension tror på, at Chr.Hansen og i øvrigt de fleste danske virksomheder vil vinde ved at gå med i forreste række. Bestyrelsen støttede forslaget, og vil undersøge muligheden for øget transparens, og forslaget blev vedtaget.  

De globale samfundsmæssige udfordringer og i særdeleshed klimaforandringer præger alle virksomheder. Ændrede fysiske vilkår, ny regulering, nye behov hos kunder osv. giver forretningsmæssige udfordringer, og det er afgørende, at enhver virksomhedsledelse integrerer de aspekter af markedsvilkår i strategien. Tilsvarende er det afgørende for investorer, at der er transparens om ledelsens tilgang og om relaterede fakta. Bestyrelsen kunne ikke støtte forslaget om rapportering, og det blev ikke vedtaget. Det var bestyrelsens opfattelse, at Chr.Hansen, trods et højt ambitionsniveau, endnu ikke var parat. 

Opfølgning

Dialogen fortsættes. Resultatet af Chr.Hansens vurdering af muligheden for øget gennemsigtighed med hensyn til skattebetaling afventes med stor interesse. Denne ventes at blive offentliggjort senest i 3. kvartal 2021. 

Når det gælder klimaforandringer, vil AkademikerPension fortsat presse på for konkrete mål, strategi og bud på risikostyring og governance.

Vi siger til, når noget er vigtigt

Hvis du giver os din e-mail, så sørger vi for, at du altid er orienteret omkring dine muligheder i forhold til din pension, når det er relevant for dig.